Green Key

Skagen Harbour Hotel

Vi ønsker at sikre, at vores kommunikation lever op til gældende regler og anbefalinger på området. I den forbindelse har vi identificeret formuleringer i jeres virksomhedsbeskrivelse, som kan give anledning til spørgsmål i forhold til grønne udsagn og dokumentation.

Vi vil derfor bede jer gennemgå den nedenstående tekst og vurdere, om alle udsagn fortsat er korrekte, præcise og kan dokumenteres.

Brusende bølgetoppe på havet og vestenvinden prikkende i ansigtet. Den tilsandede kirke og berømte malere. Den unikke plet hvor suset er størst, og man finder den smukkeste ro. Et venligt værtskab og det særlige lys danner den fineste kontrast til havnen og fiskeriet. Vi tilbyder et unikt sted, hvor man kan føle sig hjemme, selvom man er ude. Et hotel hvor vi tilbyder resten af verden en lille bid af Skagen – en lille prik på Danmarkskortet.

Skagen Harbour Hotel har 27 værelser. De har rummelige suiter med store terrasser, værelser med egen terrasse, familieværelser med separate soverum og almindelige dobbeltværelser. Værelserne, med få undtagelser, har store terrasser med udsigt over Skagens gule huse og med rig mulighed for at nyde solen. Vi udlejer ferielejligheder med eget køkken, stue, altan eller terrasse til 4 eller 6 personer.

Særlig miljøindsats

På Skagen Harbour Hotel er en af deres målsætninger at tage ansvar for en bedre fremtid. De er bevidste om, at de ikke alene kan redde verden, men de tror på, at vores indsatser har en betydning i det større hele.

Hoteller arbejder med bæredygtig indenfor følgende områder:

  1. Stort udvalg af lokale og økologiske råvarer i deres morgenmadsbuffet
  2. Benytter affaldssortering så det kan genanvendes
  3. Reducerer madspild i forbindelse med indkøb, tilberedning og servering
  4. Øget brug af digitale løsninger for at mindske energiforbruget, ved brug af sensorer og styring af lys
  5. Brug af svanemærkede rengøringsprodukter
  6. Benytter 100% naturligt fremstillede plejeprodukter fra Karmameju, der desuden er til rådighed refill emballage på værelserne
  7. Nedsætter hotellets vandforbrug ved brug af vandbesvarende brusere, vandhaner, maskiner og toiletter
  8. Fokus på at skabe et sundt og behageligt arbejdsmiljø for deres medarbejdere med løbende personale møder og frivillige aktiviteter udenfor arbejdstiden

Område

Nordjylland

Den nordlige del af Jylland er fuld af enestående naturoplevelser og udsigtsposter med fantastisk udsigt over istidslandskab, lyngområder og hvide sandstrande. Her ligger også attraktionen Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, hvor man kan opleve innovative løsninger på vedvarende energi, og Museum for Bæredygtighed og Forsyning – MOSS, det kulturhistoriske museum med specialer inden for menneskerne i Vildmosen, Møllerne og Jyske Å’s historie.